Vælg en side

Om RA Malerentreprise

RA Malerentreprise er grundlagt i 2021 af Ronny Andersen. Selvom malerfirmaet er ungt, så er det baseret på stor erfaring. Ronny Andersen har mere end 20 års erfaring fra branchen, og inden RA Malerentreprise så dagens lys, var Ronny malermester og driftsleder i et større odenseansk malerfirma i en årrække. Ronny har taget en bred portefølje af faste kunder og dygtige medarbejdere med fra sin tidligere virksomhed, og han har en bred erfaring med projektstyring og koordinering, og mestrer selv alle facetter af malerfaget.

Hos RA Malerentreprise får du en innovativ fynsk malervirksomhed, der er baseret på sunde værdier. Vi har kontor, lager og eget sprøjteværksted i Odense, men vi udfører malerarbejde på hele Fyn og i resten af Danmark. Vi har et stærkt team af dygtige malere, som er klar til at hjælpe dine spartel- og malerprojekter i mål.

RA Malerentreprise er et moderne malerfirma, hvor miljø, sikkerhed og socialt ansvar ligger os på sinde. Det betyder, at vi så vidt muligt kun bruger miljø- og allergivenlige produkter. Det betyder, at vi udvikler vores medarbejdere og lytter til dem. Det betyder, at medarbejdernes værktøj og sikkerhedsudstyr er af høj kvalitet og hyppigt bliver kvalitetskontroleret. Og det betyder, at vi er bevidste om, at malerarbejde gør en stor visuel forskel – både for dig og dine omgivelser.

Find vores kontaktoplysninger HER, hvor du både finder telefonnummer, mailadresse samt en kontaktformular. Medsend gerne et eller flere billeder af det arbejde, du skal have udført. Vi svarer på din henvendelse, så hurtigt vi kan, og det er altid helt uforpligtende at indlede en dialog med os.

Ronny Andersen fra RA Malerentreprise med byggepapirer test
Malervaerktoej

Medlem af Danske Malermestre og Odense Malerlaug

Logo fra Danske Malermestre
Logo fra Odense Malerlaug

Din garanti for kvalitet!